Ligesom resten af kroppen, så kan læberne også have godt af en lille peeling fra tid til anden, dog Ikke alt for ofte, for så slider du unødigt på den tynde hud.
Nogle gange om ugen eller når du føler, at det begynder at stramme eller der kommer hudflager på dine læber.
Og hvorfor ikke selv lave din scrub med ting fra spisekammeret.
Du har brug for:
• Havsalt
• Honning
• Valgfri olie, meget gerne af kokosnødder eller oliven
• Lille, blødt håndklæde
Sådan her gør du:
- Bland ingredienserne
- Fordel blandingen på læberne
- Gnub forsigtigt i ca 1/2 minut
- Fugt håndklædet med lunt vand
- Vask forsigtigt blandingen af.
Slut af med at smøre dine læber ind med en god læbepomade/-creme uden vand, og med effektiv blødgøring som fx jojobaolie og/eller bivoks.